Frequently Asked Questions (FAQ)

I dette afsnit finder du besvarelser på de mest spurgte spørgsmål omkring ultralydsrens.
Her kan du læse om hvad ultralydsrens er, hvordan du får den mest effektive ultralydsrensning og hvordan du renser med syreholdig væske.
Har du flere spørgsmål er du velkommen til at kontakte Corpax for at få yderligere vejledning.

Hvordan virker ultralydsrensning? (Overordnet)

Ultralydsrensning er simpelt forklaret en skånsom måde at rense forskellige emner med.
Det der sker i ultralydskarret når rensevæske og vand er tilsat er, at millioner af bitte små bobler implodere (modsat af at eksplodere) i vandet. Kraften fra disse små bobler der klapper sammen skaber små jetstrømme der skånsomt spuler emnet.

Det som gør ultralydsrensning unikt er at det kan komme ind i alle små normalt ikke tilgængelige kroge og hulrum på emnerne.
(se illustration)

For at optimere renseprocessen er det vigtigt at bruge rensevæske specielt fremstillet til ultralydsrensning. Oftest bruges rensevæsker i 5 -10 % opløsning. Du kan se ultralydsrensevæsker her

Kombinationen af ultralyd, rensevæske og opvarmning i karet giver den unikke rensefunktion.

Hvordan virker ultralydsrensning? (Teknisk)

Ultralyd er lyd, der har en frekvens højere end vi kan høre, ofte defineret som lyd i området 20 KHz og op.
Lydbølger flytter molekyler i det de bevæger sig igennem. Lyd har forskellig hastighed i forskellige materialer.
Lydens hastighed er lavere i luft end i vand.

Men det der betyder noget ved ultralyd som rense værktøj er, at lydbølgerne får molekyler til at bevæge sig frem og tilbage.

I elastiske materialer som luft, vil lydbølgen reelt være en bølge, trykket øges, og falder så.
I ikke-elastiske materiale som væsker vil der optræde ”huller” når bølgen trækker sig tilbage.
Disse huller (vakuum) vil implodere, falde sammen, og det foregår på kort tid og med stor styrke.

Trykændringer giver temperatur ændringer og det er beregnet at temperaturen i et imploderende hul, kan gå op til flere tusinde grader og trykket tilsvarende blive enormt.

Rensevæsken og de kemikalier der er i, vil sammen med de enorme temperatur og tryk-forskelle ultralyden medfører, resultere i at skidt og snavs spules løs fra emnet man renser og opslemmes i rensevæsken.

Nogle snavs-partikler er bundet til emnet af fysiske kræfter, grundet størrelse og overfladespænding, andre er bundet af kemiske kræfter, ioniske kræfter.
Disse brydes under ultralyds rensningen, hvilket gør denne rensemetode ekstrem effektiv.

Hvorfor skal jeg bruge en kurv?

Emnerne der skal renses skal altid placeres i en kurv, på bundrist eller fikseres væk fra karrets bund og sider.

Hvis emnet placeres direkte i karret uden en kurv eller bundrist kan det skade ultralyds-transducerne, da der kommer en mekanisk kobling mellem karret og emnet. Derfor skal man altid bruge den medfølgende kurv/bundrist eller fiksere emnet på anden vis, så emnet ikke kommet i kontakt med selve karret.

Hvilken ultralydsfrekvens er bedst?

Der er ikke et entydigt svar på dette. Forskellige behov løses med forskellige frekvenser.
Lave frekvenser typisk fra 20 khz, giver færre, større bobler og dermed mere intense implosioner, og bruges til grovere rengøring.
Høje frekvens typisk fra 100 khz giver flere mindre bobler, med mindre implosioner, og bruges til høj præcisions rengøring.

De typisk standard frekvenser ligger imellem 35 Khz og 42 Khz og egner sig til de fleste almindelige renseopgaver, hvorfor de fleste rensere har rensefrekvenser i dette område. Praktisk vil man ikke kunne se forskel på resultatet om man bruger 35 kHz eller 42 kHz.

Hvilke væsker er bedst til ultralydsrensning?

Rent postevand ikke tilsat rensemiddel vil virke, men er slet ikke så effektivt som når vandet er tilsat en rensevæske tilpasset opgavens art.
Rensevæsken har flere funktioner, den skal bryde overfladespændingen i vandet og virke fedt/skidt opløsnende i renseprocessen.

Der er lige et par ting man skal undgå eller løse med indirekte rensning, det er som følger:

Brændbare væsker må IKKE bruges direkte i renseren, da der er risiko for antændelse / brand.
Syrer må IKKE bruges direkte i renseren, da det kan forårsage skader på karet (Huller / Kavitation erosion).
Hvis man skal rense emner i brandbare væsker eller syrer skal man anvende indirekte rens.

Hvad er indirekte rensning? (Ætsende / syreholdige væsker)

Hvis man ønsker at anvende ætsende / syreholdige rense væsker kan dette udføres ved hjælp af funktionen indirekte rens. Dette foregår ved at den syreholdige rensevæske isoleres fra resten af karret i en inderbeholder (af glas eller metal) for at beskytte ultralydsrenserens kar imod kavitations erosion der i yderste konsekvens kan betyde et hullet / utæt kar.

Billedet til højre illustrerer et setup hvor inderbeholderne er glas der er fikseret i et speciel låg.

Du kan se glas og speciel låg til indirekterens her

Skal rensevæsken opvarmes?

Både nej og ja.
Ultralydsrenseren vil kunne rense med uopvarmet rensevæske, men det vil stort set altid være en fordel at anvende opvarmet rensevæske, da en øget temperatur generelt gør renseprocessen mere effektiv og samtidig dermed hurtigere.
Den ideelle temperatur på de fleste rensevæsker ligger imellem 50 og 70 grader C.

I mindre rensere kan man bruge varmt vand til blanding af rensevæsken, men hvis væsken genbruges har man et problem med at få den opvarmet igen. De fleste lidt større ultralydsrensere har indbygget varmelegeme i karret, så det er muligt at genopvarme og genbruge rensevæsken.

Hvor mange Watt skal renseren være på?

Ultralyds effekten er fra producentens side tilpasses ultralydskarrets størrelse. Ultralyds effekten angives mange gange forskelligt alt efter producenten. Hvis man skal sammenligne tallene skal de oplyses i Watt RMS (effektiv energi) eller omregnes til dette.

Forholdet imellem Watt og liter i en ultralydsrenser er ikke lineært, så store kar kræver færre Watt pr. liter end små kar.

Er ultralyd skadeligt for mig?

Audio mæssig, kan man ikke høre ultralyd. Det er meget få mennesker der kan høre frekvenser højere end 18-20.000 Hz.
Men man kan høre sub-harmoniske frekvenser fra ultralydsrenseren, det vil sige lyde der opstår ved resonans og hvor frekvensen er en brøkdel af transducerens frekvens – men det er ikke skadelig, så længe lydtrykket ikke er for højt.

Fysisk, det kan være skadeligt at have fingrene i ultralydskarret mens der er tændt, så lad være med det!

Er der materialer der ikke tåler ultralyds-rensning?

Selvom ultralydsrensning generelt er en yderst skånsom process er der emner der dårligt tåler processen.

Inden for smykkefeltet er det perler, bløde ædelstene/ædelstene med fejl / sprækker der kan tage skade af ultralydsrensning.

I den mekaniske del er det mere ukritisk, men man skal holde øje med processen.
Materialer kan få overflade skader, specielt polerede overflader på bløde metaller som f.eks. aluminium og kobber kan blive kop-arrede hvis de bliver udsat for længere tids rensning. Derfor skal man altid prøve at holde rensetiden ned til det minimale, hellere flere korte forløb med tjek end et ødelagt emne.

Vi anbefaler ved første rensning at køre få minutter og derefter tjekke emnet og derefter vurdere den efterfølgende tidsperiode før nyt tjek.

Hvorfor skal jeg skylle delene efter ultralydbehandling?

Efter endt ultralydsrensning skal de rensede emner skylles, for at fjerne den sidste rest af rensevæsken og det frigjorte snavs der fortsat måtte hænge ved emnet.
Efterfølgende aftørring af emnerne er som regel ikke nødvendigt da emnerne typisk er 50-60 grader varme og den sidste vandrest hurtigt vil fordampe.